Firma profil
Om Helsebarn.dk:
Som jeg skriver på forsiden, ønskede jeg med denne side at skabe et sted, hvor alle mødre og fædre trygt kan købe alt til deres baby og barn uden at være bekymrede for skadelige stoffer.
Det er et fuldstændig uoverskueligt marked vi har af baby- og børneprodukter, og jeg vil gerne bruge min viden og erfaring på at hjælpe mødre og fædre til at kunne vælge de bedste og reneste produkter til deres børn. Jeg har KUN produkter med på denne side, som jeg kan stå inde for og som jeg bruger til mit eget barn.
Samtidig ville jeg også gerne skabe et sted, hvor man kunne få hjælp til det sundhedsmæssige. De færreste ved, hvordan de skal sammensætte produkterne og hvilke produkter, der er de bedste og lettest optagelige. Netkonsultationer skulle også være et tilbud, da jeg gerne vil kunne hjælpe den enkelte bedst muligt.
Lidt om mig:
Jeg er biopat, naturopath i biologisk medicin og phytoterapeut (urteterapeut). Uddannelserne varer hver 3 år og det er beskyttede titler. Jeg har derudover haft 2 års undervisning i anatomi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi hos læge Ole Køpke.
Jeg har haft klinik siden 2004 - se evt websiden www.naturmk.dk, hvis du vil vide mere. Du kan i øvrigt også læse om biopati på denne side.
Jeg har arbejdet i 3 forskellige helsekostbutikker i København, så jeg kender en del til de forskellige produkter. Jeg har selvfølgelig også taget en masse uddybende kurser - bl.a i spædbørn, graviditet, fødsel, kvindesygdomme og fertilitet.
Jeg arbejder freelance for firmaet Biosym, som sender mig ud i helsekostbutikker, hvor jeg laver vitamin- og mineraltests. En test på 20 min. koster 100 kr. Du kan se, hvilke helsekostbutikker jeg besøger på www.naturmk.dk.
Jeg er desuden RAB-registreret behandler. Dette er din garanti for en veluddannet behandler og er den bedst mulige måde, du kan sikre dig, du kommer i professionelle hænder. Jeg er også medlem af brancheforeninger som biopatforeningen, naturopatforeningen og phytoterapeutforeningen.
Jeg kører Helsebarn.dk ved siden af min klinik, og vil derfor ikke være lige til at få fat i på telefonen.
Skriv derfor hellere en mail, som jeg kan svare på mellem klienter og helsekostbesøg:
Jeg modtager gerne ønsker, ris/ros, erfaringer osv som kan være med til at gøre helsebarn.dk til en bedre side.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
![]()